Om os

Ideen til Wooden Words opstod, da vi i 2022 selv stod og manglede et DANSK bibelvers til udsmykning. Vi kunne finde plakater på dansk samt laserskåret udsmykning på engelsk. Men kombinationen af dansk, laserskåret og bibelvers fandt vi ikke.

Ligeledes har Charlotte altid været på jagt efter julepynt og påskepynt med motiver og referencer til kristendommen. Sådanne produkter stod derfor ligeledes og ventede på at blive opfundet.

Med Wooden Words har vi skabt en virksomhed, som opfylder et hul i dansk design. Nemlig design til trøst, til opmuntring, til glæde, til eftertænksomhed. DESIGN MED MENING.

Kim er hovedmanden bag Wooden Words. Som tidligere bygningsingeniør falder det ham let at tegne i forskellige programmer. Han flytter rundt på bogstaver og streger, justerer og prøveskærer , indtil designet ser enkelt, flot og unikt ud – og stadig hænger sammen! Alt produktion foregår herhjemme og klares af Kim. Det hele foregår ved siden af et 37-timers job, så nogle gange må ideerne sættes på pause.

Charlotte kommer med ideer til udtryk og nye varer. Og så har hun en æstetisk sans, som nogle gange overgår Kims! Indimellem tager hun også en tørn med pudsning og indpakning.

Det er vores håb, at Wooden Words kan nå vidt omkring i Danmark. Vi ønsker, at vores produkter kan få lov at pynte i mange danske hjem og være til inspiration, vidnesbyrd og eftertanke for både familien og gæster.

Hilsen Charlotte og Kim Engrob Bøndergaard